Monthly Archives: September 2016

Børn og Sundhed – september 2016

Til alle dem som har været i kontakt med Børn og Sundhed, voksne såvel som børn,

Vi må desværre melde jer at projektet Børn&Sundhed er midtertidligt sat i bero, grundet manglende medlemmer. Blandt de få ildsjæle som var tilbage i foråret 2016, kom der enighed om at projektet kan desværre ikke forsætte med den nuværende kapacitet, som på daværende tidspunkt talte 4-7 medlemmer hvorfra kun 2 havde muligheden for at agere som undervisere i dette halve år. Vi besluttede dermed at sætte projektet i bero, med mulighed for en “genoplivning”, såfremt nogle ønsker at bringe det videre.

Alle vores digitale læringsmaterialer, som vores sponsorer  har stillet til rådighed, findes gemt på Dropbox til fremtidig afbenyttelse. Vores bank konto indeholder stadig et beløb som kan dække over minimum et års udgifter. Ud over det har vi stadig mail korrespondancen med de forskellige skoler og kontaktpersoner dertil. Udadtil har vi lavet et Facebook side, som vores kontakt person holder øje med, som administrator. Alle disse ressourcer venter blot på nye engagerede medlemmer, som kan forsætte der hvor vi slap. 

I den forbindelse har vores kasserer, Caius Constantinescu sagt ja til at agere som kontaktperson for Børn og Sundhed, for at gøre det nemt og overskueligt for mulige interesserende at forsætte arbejdet. Han kan kontaktes på cacon13@student.sdu.dk , såfremt nogle ønsker at forsætte arbejdet med Børn & Sundhed.

Indtil videre vil vi sige mange tusind tak for jeres opbakning og  tillid til os! Tak (især til alle jer børn) fordi i tog så godt imod os, både som lærere men også som legekammerater, da vi tror på konceptet læring gennem leg. Vi håber at projektet vil bringes op igen, i den nærmeste fremtid.

 

Venlig hilsen,

Caius og Martin,

tidligere kasserer og formand for Børn & Sundhed