Besøg i 2.b på Hyllehøjskolen

I dag bød skoledagen ikke på normal undervisning i 2.b på Hyllehøjskolen. Klassen havde nemlig besøg af Maria Muskel, Lene Lunge, Pernille Positiv og Heidi Hindbær fra Børn & Sundhed. Klassen skulle i dag lære om knogler, led og muskler og om motion. Således gav dagen svar på hvordan vi kan bevæge os og hvorfor det er vigtigt at få bevæget kroppen.

“Vi lagde ud med at fortælle børnene om knogler, led og muskler, og om hvordan alle tre ting er vigtige for at vi kan bevæge os. Dernæst fik børnene til opgave at tegne omridset af sig selv på et stort stykke papir, og tegne skelettet indeni.

Inden børnene fik madpakkepause lærte de knoglesangen, som gjorde at de fik bevæget hele kroppen.

Efter frokost stod programmet på “fortællingen om Søren Sene og Mette Muskel”, hvor børnene hjalp Mette med at lave øvelser, så hun kunne blive en glad og stærk muskel igen. Inden dagen var omme lærte børnene 1. vers i Superheltenes Sundhed Sang, og de lovede at de ville hjælpe Mette Muskel med at lave hendes øvelser hver dag i skolen”

 

Leave a Reply