Besøg i 3.C på Sanderumskolen

Vi startede med at rykke borde og stole ud til siden, så vi havde god gulvplads, og børnene satte sig i en halvcirkel. Derefter introducerede vi os selv. Vi kastede derefter en bold rundt mellem børnene, hvor dem der havde bolden sagde deres navn og hvad de tænkte om sundhed. Her kom mange gode bud:

–       gulerødder

–       sport

–       Verdens bedste fag idræt

–       Løb

–       Broccoli

Så fortalte vi historien om Sørens sene og Mette muskel, to læste højt og to lavede skuespil til. Så havde vi sundhedssangen, hvor børnene hurtigt fangede både dansen og teksten. Dernæst kom udviklingslegen, som vi endte med at lege to gange, på utallige opfordringer. Så skulle børnene udenfor, og lege Stræk-dig-fange-leg. Sundhedsridderne deltog selvfølgelig lystigt – det var et kæmpe hit hos børnene.

Så var der frokost, hvor vi sad imellem børnene og snakkede. 3.C var meget glade for at fortælle, hvad de gik til at sport, hvad de havde haft brækket eller forstuvet. Efter frokost fik de udleveret et stort stykke papir og tegnede dem selv op og tegne skelettet og muskler på. Imens de tegnede, gik en sundhedsridder rundt og spurgte børnene, om hvordan dagen havde været.

Leave a Reply