Besøg i 0.y på Skt. Hans skole – modul 3

I dag (29.04.12) har vi haft om hjerne og positiv tænkning i 0.y på Sct. Hans Skole. Vi startede ud med at fortælle om teorien ud fra plakaterne. Derefter gik vi ud i det gode vejr, og lærte et nyt vers i Super heltenes Sundhed Sang. Herefter legede vi nogle forskellige lege, hvorefter vi gik indenfor igen. Her stod den på en visualiseringsøvelse, hvorefter det var tid til frokost pause, hvor der blev fortalt historie om Hans og hans hjerne med tilhørende skuespil.

Efter pausen skulle der klippe klistres, hvor der blev tegnet positive tanker, som blev sat på vores figurer.  Børnene fik alle udleveret en Glad Bog, som de skal skrive/tegne i hver aften. Den vil vi følge op på næste gang vi kommer. Herefter var det blevet tid til taknemlighedskort, hvor hvert barn skulle give et kort med enten “Tak fordi du er så sød”, “Tak fordi du gør mig så glad”, “Tak fordi du er så hjælpsom”, “Tak fordi du er så god en ven til en anden fra klassen”. Efter dette afsluttede vi dagen med sangen.

Tak for en god dag,

Sundhedsridderne

Leave a Reply